Sådan skriver du en jobansøgning
En god ansøgning er kort, personlig og skrevet til netop det job, du søger. Den skal få arbejdsgiveren til at tænke: “Hende eller ham vil vi gerne møde.”
En enkel opbygning
- Indledning: hvilket job du søger, og hvorfor det fanger dig.
- Din erfaring: 2–3 ting fra dit arbejdsliv, der passer til opgaverne i jobopslaget.
- Dig som person: hvordan du er som kollega – gerne med et lille eksempel.
- Afslutning: at du gerne vil til en samtale, og hvordan de fanger dig.
Brug jobopslaget
Læs jobopslaget grundigt, og find de opgaver og krav, der står flere gange eller først. Skriv om de ting, du kan, med dine egne ord. Står der fx “du har truckcertifikat”, så skriv, at du har det, og hvor du har brugt det.
Har du ikke alle krav, kan du godt søge alligevel. Skriv om det, du kan, og at du er klar til at lære resten.
Gode råd
- Hold den på højst én side – gerne kortere.
- Skriv til en person, hvis der står et navn i opslaget.
- Ring gerne til arbejdsgiveren før du søger, og nævn samtalen i ansøgningen.
- Læs den igennem for stavefejl, og husk at sætte det rigtige firmanavn ind.
Få et udkast fra Nova
Når du finder et job på HurtigtJob, kan Nova skrive et udkast til ansøgningen ud fra dit CV og jobopslaget – på dansk eller engelsk og i fire forskellige toner. Du retter det bagefter til med dine egne ord.
Senest opdateret 17. oktober.