Lønforhandling – sådan forbereder du dig
Mange synes, det er svært at tale om løn. Men en god forberedelse gør det meget nemmere – og arbejdsgiveren forventer, at I taler om det.
Find ud af, hvad lønnen plejer at være
- Tjek om jobbet er dækket af en overenskomst – så står mindstelønnen der.
- Spørg din fagforening eller a-kasse, hvad der er normalt for jobbet.
- Spørg kolleger i samme branche.
Under forhandlingen
- Sig et konkret tal – lidt over det, du gerne vil ende på.
- Begrund det med din erfaring og dine beviser, fx truckcertifikat eller kørekort.
- Tal roligt og venligt – det er en snak, ikke en kamp.
Mere end lønnen
Du kan også tale om pension, arbejdstider, kurser, transport eller frokostordning. Få altid aftalen på skrift i din ansættelseskontrakt.
Senest opdateret 18. oktober.